About Thierry Wieleman Fotografi
25 år med fotografiets magiske mulighederVirksomheden Thierry Wieleman Fotografi startede op 1. oktober 2007, men som fotograf har jeg mere end 25 år på bagen. Jeg blev uddannet teknisk fotograf tilbage i 1982 i Bruxelles, hvor jeg er født. Danmark har dog været min hjemmebane siden 1985. Her har jeg arbejdet som fast fotograf i forskellige virksomheder, inden jeg fik mulighed for at blive selvstændig.
En chance, jeg naturligvis greb.
Journalistiske billedreportager
Verden er fyldt med udtryk, der opstår helt spontant. Jeg fanger de øjeblikke, der dokumenterer nu’et – fx fra hverdagen på arbejdspladsen. Stilen er hovedsagelig journalistisk med reportager og situationsbilleder, der viser verden, som den ser ud. F.eks. til årsberetninger, brochurer eller hjemmesider.
Kontakt mig og hør mere om, hvordan jeg kan forevige det, du ønsker.
Et enkelt produkt – eller hele afdelingen?
Har du et produkt eller flere ansatte, der skal fotograferes til f.eks. hjemmesiden eller brochurer, så rykker jeg gerne ud med mit mobile atelier. Når lyset er sat og kameraet er klar, henter vi produkterne eller medarbejderne ind én for én og løser dermed en ellers stor logistikopgave let og enkelt. Billederne får samme look og det er nemt at genskabe, hvis du ringer måneden efter, fordi der er kommet flere produkter- eller medarbejdere – til.
Her får du fotos, du kan være stolt af
Hvordan får du et godt foto? Måske har du svært ved at definere præcis, hvad det er du ønsker. Hvilket udtryk, der skal være i billedet og hvordan stilen skal være. Når du briefer mig, plejer jeg at være god til at fornemme, hvad du ønsker. Og fornemmelsen omsætter jeg så til resultater med mit kamera. Resultater, som du roligt kan være stolt af.
1,2,3 … så er dit foto klar
Fra du ringer og booker mig til en opgave og til du i sidste ende har det færdige resultat i hånden eller i din mailbox, går der ikke lang tid. Jeg sætter en stor ære i at arbejde hurtigt, men stadig med fokus på kvaliteten. Derfor vil du også opleve at få et flot resultat til en fornuftig pris.
Ring eller skriv, hvis du har noget, jeg skal fotografere
Lad os få en snak om, hvad du har behov for – så får du et bud på, hvad opgaven vil koste og hvornår jeg kan have billederne klar. Jeg glæder mig til at møde dig og din virksomhed – og til at levere billeder, du bliver glad for at vise frem.
Thierry Wieleman Fotografi
Østergade 43
4000 Roskilde
tlf.: 40344017
Skriv en kommentar
Kommentarer (0)